søndag, april 29, 2012

Musikskolernes dag i Tivoli 2012

Endelig kom dagen, vi alle havde ventet på længe. Årets tur til Tivoli hvor Musikskolernes dag blev afholdt i denne weekend. Vores søn spillede med sit hold i Vandhaven, de unge mennesker havde øvet sig længe og det lød så godt, at den smule regn der kom, slet ikke betød noget. Sønnikes Gudmor og Gudfar havde taget turen fra Ishøj for at høre ham spille trompet, det var en stolt knægt der spillede for sin lille familie :-)
Ligeså snart at deres koncert var slut, tog jeg et lille afbræk fra Tivoli og fandt en bus til Amager, hvor jeg skulle forbi Rasmilla:

På Hallandsgade fandt jeg sørme dette skønne hjørne, hvor jeg kunne spise min medbragte madpakke og nyde en rolig stund.

Hvis I kommer til København, skal I virkelig unde jer selv et besøg hos Rasmilla på Amager. Her ligger en lille perle af en butik,  lille ja, men rummer så meget lækkert garn i skønne kvaliteter og farver. En kundeservice der ligger i top, Sanne der møder alle sine kunder med stor interesse og ro, vejledning over disken, så kunden kan fortsætte sit projekt hjemme uden problemer.
Jeg følte mig så hjemme og kunne sagtens "flytte" ind.......hvem kan ikke det, når de møder så lækkert et sted.

Tilbage i Tivoli hvor jeg mødtes med familien igen, hørte mere dejlig musik og sent i går aftes kl. 22.00 kom vi hjem igen......godt trætte ovenpå en hel fantastisk dag i København.

8 kommentarer:

Anne sagde ...

Ja det er en super hyggelig butik. Den har åbent torsdag aften og fredag og lørdag i almindelig åbningstid :-)

Lis sagde ...

Det ser ud som om du har haft en dejlig dag, både med musik og sang, samt dejlig afslapning et sted hvor sjælen kunne få sin dosis af drømme :)

Kh. Lis

Angelikas quilts and knits sagde ...

sikke en dejlig dag du har haft med både familien OG udflugt til Rasmilla :-)
kh
Angelika

Uldbegavet sagde ...

Det lyder som en dejlig dag og Rasmilla butikken ser skøn ud.

Lin sagde ...

Det lyder totalt farligt.

Tineke sagde ...

Hvor godt du tog dig tid til det, ren sjæleoptankning. Købte du noget godt?

Anonym sagde ...

Det lyder rigtig godt Bebber. SÅDAN en dag:-))

Hanne sagde ...

Ja en rigtig hyggelig butik, jeg tog selv turen fra Falster for et par uger siden og det gør jeg gerne igen :) Fin blog du har