lørdag, september 17, 2011

Ribe tur

Jeg havde fri i går fredag og efter en tur i Idrætscenteret, kørte jeg videre til Ribe, det er en smuk by, at besøge og nu skulle jeg ind og se nærmere på Ribes Broderi og Garn, havde hørt så meget om den.


Garn overalt også udenfor i store plasticsække.
Det var en meget spændende butik at besøge, der var garn overalt, hvor der lige kunne stå et stativ, foruden garn, er der også metervare (som jeg dog ikke fik set denne gang). Jeg tænker at de havde alt i knapper, lynlåse og diverse dippedutter, symaskiner osv...osv. Jeg fandt også rigtig mange forskellige garnmærker, mange af modellerne var strikket og hang på bøjler, så de kunne prøves, jeg har aldrig før set, så meget garn på et sted.
 Fik jeg så købt noget? for jeg blev så forelsket i Hanne Falkenbergs Patent....nej for nu kommer vi til det,  jeg er sikker på at det er en fantastisk garnbutik, når først man lære den at kende, men jeg blev så rundforvirret over den rod jeg mødte. Mapperne med opskrifter lå overalt på de lave reoler og garnet lå hulter til bulter. Jeg var lidt skuffet over at se, hvordan garnet bliver præsenteret, det var synd. Det var smart at de have en computer stående og printer, så de gratis opskrifter kunne printes ud på stedet. Personalet virkede rigtig søde, de havde travlt, for der var mange kunder i butikken.
Jeg vil da bestemt besøge butikken igen, for jeg har da ikke helt opgivet endnu.

9 kommentarer:

Sylvia sagde ...

Jeg jobber i en garnbutikk, og for "nye" kunder kan det kanskje virke rotete, første gang man besøker en butikk med masse garn og innhold.
Jeg prøver å guide kundene litt rundt, og be dem sette seg ned ved langbordet, ta en kopp kaffe, og ta det med ro. Det liker dem.
Gi stedet en ny sjangse, og kanskje du finner en skjult skatt!
God weekend!

Citronmoster sagde ...

Jeg synes også det er svært at overskue hvis der er for meget uorden. Lidt ærgeligt for der er helt sikkert lækre sager der gemmer sig :)

Ellen sagde ...

Jeg har været der flere gange. Synes som dig at det er helt uoverskueligt, man skal vide hjemmefra, hvad det er man går efter. Udvalget er bestemt stort. God dag.

Bebiane sagde ...

Hej Sylvia og Citronmoster
Jeg vil bestemt give butikken en chance igen, for der var så meget forskelligt. Men jeg foretrækker stadigvæk en butik hvor jeg bliver inspireret ligeså snart jeg kommer ind af døren og dem har vi mange af her i Danmark :-)

Strikkefuglen sagde ...

jeg kan godt give dig ret, der er meget garn og lidt rodet. Det er den butik jeg har handlet i alle dage, så jeg er vild med det store udvalg.
Når man ved hvor tingene er er det en dejlig butik med fantastisk personale som er utrolig søde til ,at hjælpe.
Giv ikke op :-)
God weekend
Majbritt

Fru Larsen sagde ...

For et års tid siden besøgte jeg butikken, jeg syntes faktisk som du, at den var meget overvældende med garn overalt, jeg kunne slet ikke overskue det og så får man altså ikke meget ud af det.

IreneEA sagde ...

Giv den endnu en chance.
Og giv dig god tid.
Det er min næstnærmeste garnbutik og bruges ofte til alt indenfor garn og sy.Og der er for enhver smag.
Og nogle gange kan jeg godt blive lidt skuffet når jeg kommer ind i nogle af de andre vidtbesungne garnbutukker i landet. Har de ikke mere?
Som du fornemmede er personalet i Ribe rigtig søde og enormt hjælpsomme.

AM sagde ...

Jeg synes jeg træder ind i Alladins hule. Fuld af skatte.Maren er til for kunderne og er utrolig hjælpsom og har et rigt udvalg. På mig virker det som om hun og personalet er mere optaget af af hjælpe og få folk igang med håndarbejde end det handler om penge og Brands. Hvis butikken var større, dyrere, smartere mere moderne ville charmen gå af den og varene blive dyrere. Jeg er godt tilfreds med sådan en charmerende butik.
strikkedamen

Ally sagde ...

Jeg kommer jævnligt i butikken og vil godt give jer ret i at den virker rodet, især når man kommer der som ny. Men når det er sagt, så finder man ikke en mere hyggelig butik med et meget dygtigt og hjælpsomt personale. De giver sig ALTID tid til at hjælpe den enkelte - uanset hvor mange kunder der er i butikken. Og der kommer RIGTIG MANGE - endda langvejs fra, udvalget er enormt.
De vil helt sikkert kunne betjene mange flere, hvis de undlod at være så behjælpelige, men det er lækkert
at komme et sted hvor stress og jag ikke findes.
Der er ofte færre kunder i butikken først på ugen.
mvh Ally