søndag, december 12, 2010

Søndagstur til Gråsten

Det er 3. advent i dag og søndagen skulle bruges i Gråsten. Der var bestilt pladser til os for et par måneder siden, for det skulle være så populært, det kagebord de har i Gråsten. Af sted vi tog, med den dejligeste sol vi kunne tænke os. På Den Gamle Kro bød de indenfor og vi blev ikke skuffet, se alle de dejlige kager, sørme en skam at vi ikke har større maver.......bare i dag.

Udenfor så der sådan ud, med fyldte maver, bekom det os godt, at gå rundt i kulden og nyde udsigten over vandet til det smukke Gråsten Slot.
Selve Gråsten by var lidt af en skuffelse, kedelig butiksfacader, pizzabarer, solcenter og genbrugsbutikker var at finde i gadebilledet. Ind i mellem fandt vi dog et par flotte og spændende butikker, men desværre lignede Gråsten i dag, en by der var ved at uddø.
 Endnu en god grund til at handle lokalt.

3 kommentarer:

strikkeentusiasten sagde ...

Uha det ser godt ud sådan et sønderjysk kagebord, kunne godt forestille mig at maverne er for små i sådan et tilfælde.

Ja det er sørgeligt med Gråsten by, vi var der i sommer i forbindelse med en koncert i Sønderborg, og vi sagde nøjagtig det sammen som du det var Pizza barér og kiosker og lukkede butikker....rigtig kedeligt at se !!!

Britt sagde ...

Næ, du har været i min barndoms by. Dengang var der nu også mere liv i bymidten end i dag - desværre. Men en konsekvens af at folk er magelige og foretager alle deres indkøb i centret lidt uden for byen eller i Sønderborg, Åbenrå eller Flensborg.
Men den supersmukke beliggenhed, skovene og slottet er der heldigvis stadig.
:-) Britt

Bebiane sagde ...

Hej Britt
Det var ikke min mening at tale nedsættende om din barndomsby, men som du selv skriver, så er det desværre en konsekvens af vore dages måde at købe ind på.