torsdag, januar 28, 2010

Hvem er din ynglings forfatter?




Jeg kan ikke finde en spændende bog, jeg har ellers sådan en lyst til, at sætte mig i sofaen og lade mig fordybe i en spændende fortælling. Det er ikke mange bøger jeg har læst igennem tiderne, har sikkert startet på for mange dårlige bøger og derved mistet lysten.
 Hvem er din ynglings forfatter? og har du læst en bog, som var svær at slippe igen? Vores søn har en bestemt forfatter, som han holder meget af at læse, nemlig Peter Gotthardt, den er sikker hver gang, handlingen er fængende lige fra første side og sproget er rettet til børn og unge.
Men kan du anbefale mig en god bog, fyldt med kærlighed og spænding :-)

16 kommentarer:

Nina sagde ...

Jordens Søjler og dens efterfølger er stadig blandt mine favoritter sammen med historiske murstensromaner fra Edward Rutherford. Gode fortællinger smovset ind i ægte historie, spændende personer, intriger og kærlighed. Hvad var den sidste bog du virleig godt kunne lide? Mvh Nina

Anne sagde ...

enig med Nina...de bøger er gode, men jeg er lige startet på "Hypnotisøren" af Lars Kepler, den tyder til at være rigtig god
:-)
så er der også "kun et glas mælk" af Wasmo, den er noget barsk, men god

nettie sagde ...

Åh men det er jo så svært at svare på for der er så mange gode forfattere og når man så ikke lige kender favorit- og hadegenren, så bliver det ikke nemmere.
Men jeg gør alligevel et forsøg:
Marian Keyes + Sophie Kinsella = Chick lit - I LOVE it. De er bare så morsomme at læse.
Lisa Marklund + Sara Blædel = goe krimier
Romantik: JoJo Moyes + Maeve Binchy + Judith Lennox + Marcia Willet
Og så er der osse nogle go'e engelske romantiske romaner, som jeg ikke lige kan sætte i en genre"bås", men som er go' læsning alligevel. Sig til hvis du vil ha' nogen titler.
Og så må vi vist hellere få lånt og læst noget af Peter Gotthardt, for har fået det anbefalet andre steder osse. Måske var det noget der kunne fange Jakobs interesse for læsning.
Kram fra
nettie

marianne Sa sagde ...

Ja, Jordens Søjler er også min favorit, men måske lidt tung hvis man ikke er den store læser.
Gennemgik lige i tankerne bøger som igennem tiden har holdt mig fanget:
Margit Söderholm: Driver dug, falder regn.
Sigrid Undset: Kristin Lauransdatter.
Rosamunde Pilcher: Konkyliesamlerne.

Håber du finder lidt inspiration - God læselyst.

Janne sagde ...

Barbara Bickmore har skrevet nogle let læste kærlighedsromaner. Jeg har læst de fire første. Den fjerde var for erotisk til min smag, så de sidste af hendes romaner har jeg ikke læst. "I månens skær" var min favorit.
Mine favoritromaner er John Irvings "Verden ifølge Garp" og Lise Nørgaards "Volmer", "Med mor bag rattet" - ja faktisk alle Lise Nørgaards bøger. Jeg elsker humor - også sort humor.

Irene sagde ...

Anita Shreve: De faldne kvinders hus
Philippe Gregory: Kongens frille og Den evige prinsesse
Sarah Waters : Rænkespil
Judith Ryan Hendricks: Lykkens cafè
Joy Fielding : Grand Avenue
Sue Monk Kidd: Biernes hemmelige liv
God fornøjelse!

Annette sagde ...

At anbefale bøger/forfattere til andre er meget svært, for det er jo ud fra ens egen mening, som måske ikke er af samme som andres. Jeg har med stor fornøjelse læst bl.a. Dronningeofret af Hanne Vibeke Holst - Jane Åmunds bøger er også spændende. Forfatteren Camilla Läckbergs bøger: Stenhuggeren, Prædikanten, Tyskerungen og Isprinsessen...er kriminalromaner, men er meget spændende.
Af tidl. indlæg ses mange forslag, men ikke ovenstående, så nu har du da lidt at vælge iblandt af titler...
kh
Annette

Laila: sagde ...

jeg elsker bøger af John Irvind, men det er nok lidt for store bøger, til en der ikke læser meget. Men spørg dog en bibliotekar på dit lokale bibliotek.
...og gør dig tanker om det skal være historiske romaner, krimier, kærligehed... sci-fi...you name it!

Bebiane sagde ...

Tusinde tak fordi I har fortalt hvilken bog i syntes der var spændende. Jeg har læst mest Jane Aamund og Lise Nørgaard og savner lidt andet. Med jeres bogliste, er der noget at gå i gang med. Der må gerne komme andet end strikkebøger på reolen nu :-))

Charlotte sagde ...

Hej Bebiane. Jeg læste for et par somre siden en helt fantastisk bog af Lesley Pearse. Den hedder hemmeligheder se evt. http://www.saxo.com/dk/item/lesley-pearse-hemmeligheder-indbundet.aspx?authorid=27785
Den kan varmt anbefales, hvis der skal være lidt af det hele

Der er også Himlen over Montana af Nora Roberts, det er også en af dem man ikke kan lægge fra sig, når man først har åbnet den.

Håber du finder frem til noget godt, som du evt. vil dele med vi andre;-)

Bettina sagde ...

Hej Bebiane,

Som andre har skrevet, er det med at anbefale bøger til andre lidt som at anbefale bh'er. ;o)
Anyhow - jeg vil ikke nævne noget fra mine yndlingsforfattere som sådan MEN foreslå dig, at du prøver at give dig i kast med *host* Twilight-serien af Stephenie Meyer! Jeg havde ikke selv troet det, jeg fordømte det som noget værre teenage-tøsefis, men jeg kan faktisk IKKE slippe den engelske udgave igen, også selvom jeg normalt ikke gider læse engelske bøger (sikkert en arbejdsskade). De er skrevet på et meget "nemt" sprog og historien glider...så hvis du nemt mister fokus (kender det nemlig godt fra mig selv, hvor jeg som barn var kæmpelæsehest kan jeg nu, som mor, slet ikke fokusere og koncentrere mig), kunne det være noget at starte let ud med.

M sagde ...

Å det er mange yndlinger!!!
Men akkurat nå, har jeg oppdaget Jussi Adler Olsen...jeg har også skrevet en bokanmeldelse for den første boken om avd. Q...kom innom meg hvis du vil lese den...nå holder jeg på med fasandreperne...
Ønsker deg en god helg!
Klem,M

Bebiane sagde ...

Hej Bettina
Jeg kan sagens anbefale dig et par gode mærker i Bh og som ligger i forskellige prisniveauer *SML*
Og til jer alle:
Endnu en gang tak for de mange gode forslag, de er skrevet ned og i morgen går turen til biblioteket, jeg vil slet ikke have undværet jeres mange gode boganmeldelser.
God weekend.

Henriette sagde ...

Det er søreme svært at pege een enkelt ud, og jeg er er jo glad for krimier. Ikke lige det du efterlyser, men jeg er enig med Nina. Ruterfurd er bestemt at anbefale, jeg har alle hans skriverier, der virkelig er kød på.

Ellers er der Kærlighedsbarn. Den er altså også virkelig god, en historisk fra vores egen fortids kongefamilie.


Nu har du jo allerede fået en masse gode ideer, så jeg håber at du allerede er godt i gang med læsningen i denne weekend :-)

Kh Henriette

fru Larsen sagde ...

Du efterlyser bøger med kærlighed og spænding. Så har jeg absolut nogle rigtig gode forslag til dig. Prøv at læse nogle af "Mary Higgens Clark"s bøger, hun skriver fantastisk. Sidney Sheldon er heller ikke til at komme udenom når du søger kærlighed og spænding. Disse 2 forfattere er afgjort mine yndlingsforfattere. Hører gerne fra dig, hvis det var det du søgte.

Karina sagde ...

Håkan Nesser eller Jo Nesbø. Ved ikke hvor meget kærlighed der lige er i dem, men spænding er der i hvert fald. Jeg er solgt og har vist efterhånden læst det hele af dem begge.
God læselyst!