lørdag, maj 17, 2008

Vi er blevet en mere i familien

Efter en længere overvejelse, besluttede vi forleden, at nu skulle det være. Sidste år, var vi i sommerferien på Vindebyøre Camping på Tåsinge og de havde de skønneste små dværgkaniner hoppende rundt omkring os. Rasmus var solgt, men da han er allergisk overfor hund, har vi været lidt tilbageholdende overfor, det at skulle anskaffe os en dværgkanin. Vores lille kanin, bor i sit bur ude på terassen og han er allerede tryg ved omgivelserne.


Og her er han så, en vildt blå dværgvædder. Han hedder Mikkel (er opkaldt efter Rasmus bedste kammerat i skolen, der desværre er flyttet ) og er bare 10 uger.
Han er noget så sød. Han er købt hos Heidi ved Stald Hercules, som var så sød at hjælpe os med bur, hø, halm og foder. Ja vi købte en færdig-pakning, det var dejligt.
Rasmus er ovenud lykkelig for ham, han skal ud og snakke med ham flere gange og glæder sig til, at vi finder en sele til ham, så han kan komme med ud på græsplænen.

8 kommentarer:

Merete sagde ...

Åh, hvor er han sød. Skønt for jeres dreng, at I giver ham et kæledyr.
Kh Merete

nettie sagde ...

Han er godt nok kær, den Mikkel!
Ka' godt forstå at i er glade for ham - der findes ikke noget blødere end at nusse en kanin i nakken (ka man godt høre at jeg selv har haft kaniner ??) Kæledyr er bare super for børn. Pas godt på ham, men det er jeg nu sikker på at i gør.
kh
nettie

annestuds sagde ...

Kære Bebiane
Åh - hvor er han sød :-)
Også jeg er allergisk over for hund, men Jakob har også haft ude-kaniner og det voldte ingen problemer for mig - også selv om de tit var inde i stuen til en kæletur.
Kh
Anne

Marie Nordheim sagde ...

Odense, 18. maj 2008

Kære strikker/garnentusiast.

Vi er en gruppe på fire studerende fra Syddansk Universitet i Odense, som er i gang med vores afsluttende eksamensprojekt på sidefaget ”Kultur og betydning”, og i denne forbindelse tillader vi os at rette henvendelse til Dig i håbet om, at Du kan hjælpe os i strikningens og garnentusiasmens tjeneste. Vores projekt omhandler garn og strikning som kulturelt betydningsfænomen i vores del af verden, hvor tilværelsen for mange mennesker bl.a. er kendetegnet ved (over)forbrug og en evig stræben fra sted til sted – både rent fysisk og mentalt. Set i denne sammenhæng er strikning og alt, hvad det indebærer, interessant.

Naturligvis kan vi ikke basere vores projekt alene på vores antagelser, og her kommer Du ind i billedet. Nedenfor er oplistet seks spørgsmål, som vi håber, at Du vil tage Dig tid til at besvare og maile tilbage – og Du må gerne svare så kort og præcist som muligt, men uddybende kommentarer er naturligvis velkomne. Besvarelserne bliver anonymiseret og kommer udelukkende til at danne et fundament, hvorudfra vi kan sige noget generelt om, hvem der strikker og lignende. Dine udsagn vil ikke blive brugt i kommerciel sammenhæng.

Spørgsmålene:

1: Køn

2: Alder

3: Hvem strikker Du til (som privatperson og altså ikke med henblik på salg)?

4: (Hvis Du strikker til dig selv:) Bruger Du det, som Du strikker, i flere sæsoner?

5: Hvad er vigtigst for Dig: garnets pris eller garnets kvalitet?

6: Køber Du garn i en butik eller på nettet? (Hvis ikke Du køber garn på nettet, kunne Du da finde på at gøre det alligevel?)


Med venlig hilsen og på forhånd tak for hjælpen,

Hanne, Kamilla, Mai og Marie


Kontakt: Marie Nordheim: marie_nordheim@hotmail.com

Jette sagde ...

Hvor er han bare sød, har haft flere kaniner før i tiden, de er bare dejlige...

Annette sagde ...

Kaniner er dejlige...Mindstemanden her i huset ønsker sig sit eget kæledyr, mon det ikke bliver en kanin?
kh
annette

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Han er bare for skøn !!
Vi har samme problem med hundeallergi og har overvejet kanin i flere omgange. Det er mest gemalen, der skal overtales...

KH Tina

Anne-Mette sagde ...

Åh, hvor er han bare sød, Jeg sidder her og bliver helt sentimentalt. Mikkel ligner nemlig vores afdøde kanin Elvis - han var min yngling. Også er i huset er der allegi; men det har ikke været noget problem med kaninerne. Vi har haft kaninerne i et stort bur ude året rundt - vi har haft 3 på en gang, da der var flest. Nu sidder Blis alene, men hun ser ud til at trives med det - en ældre dame på 5 år, som kom tilløbende.
God fornøjelse med Mikkel og mange hilsner
Anne-Mette