tirsdag, december 04, 2007

En julesok

I går fik jeg syet denne julesok til Rasmus, han havde ikke nogen og så måtte jeg se hvad jeg kunne fremskaffe med de stofrester jeg har liggende.
Byens Superbrugs har igennem flere år, haft den tradition, at byens børn kan komme ind i butikken med deres julesok, de mange sokker bliver hængt op i butikken og børnene kan hente deres julesok senere, hvor julemanden har været forbi med en lille hilsen. Det ser flot ud med alle de mange forskellige julesokker og vi taler om mere end 250. Nu hænger Rasmus´ julesok sammen med de andres og han glæder sig til, at kikke i den, når julemanden har været forbi.

2 kommentarer:

Karina sagde ...

Fin sok der sikkert rummer lækkerier når den hentes hjem igen. Håber jeres Brugs er bedre til at hænge op end vores er, for det er svært at få lukket låget til frysedisken UDEN at få sokkerne i klemme!
God aften,
Karina

Karina sagde ...

Glemte lige det forsinkede til lykke med kobberbryllupet!! Minder mig da lige om, at der ikke er så forfædeligt længe til vores eget, hmmm....