fredag, januar 06, 2006



TæppeKnitAlong 2006

I Webstrik starter der nu en KnitAlong, der vil løbe hele året, hvor der skal strikkes en firkant/lap hver måned, som så tilsidst i slutning af året skal resultere i et smukt tæppe.
De fleste af deltagerne strikker efter bogen: The Great American Aran Afghan, som indeholder nogle meget flotte opskrifter på firkanter til tæppet. Desværre har jeg ikke bogen lige nu og vil derfor starte op med at strikke firkanter, som jeg har fundet rundt på nettet eller som jeg har liggende i bøger og blade.

Jeg har valgt at strikke mit tæppe i Brugsens strømpegarn og strikker med 2 tråde. Det første garn er købt.....eller for at være helt ærlig, jeg sendte min mand afsted med en indkøbsseddel.
Så nu er det bare at komme i gang med den første firkant......bare ikke i aften, da jeg skal på job.

1 kommentar:

kirstens strik sagde ...

Hej Bebiane

Jeg har også lige "investeret" i det samme garn til tæppestrikning.
Og tillykke med krydsnøgleapparatet, som man næsten ikke kan undvære.

Kh Kirsten