fredag, marts 16, 2012

Forårsdag i Middelfart



Jeg har været i Middelfart i dag, Håndarbejdsmessen lokkede og meget heldigt skulle manden min også til Middelfart. Så i morges kunne jeg gå en tur i gågaden, nyde sol, blå himmel og en meget smuk havnefront. Kaffe og rundstykke blev nydt ved bageren.
Ikke meget efter kl. 9.00 besøgte jeg Garniture, som jeg havde hørt så meget godt om og jeg glædede mig til at besøge Yt & Co. Hvilken dejlig butik, det kan virkelig anbefales. Det er smukke og behagelige omgivelser og et personale, der kommer smilende ud og hilser på. Tak for super service :-)

Så blev det messetid og på Geilsks stand, var denne meget friske stribede kjole.

 Jeg var også forbi Lisa Renners stand, hvor hendes modeller kunne studeres og jeg må da vist have fundet hendes bog frem fra hylden igen.

 Fra mit besøg hos Garniture købte jeg Paneldebat og garn til Cecillia af Lene Holme Samsøe. Bogen "Kunsten at strikke en Ø" kom også med hjem......nu skulle det være.

Det blev ikke til så meget køb på messen, lidt knapper og en opskrift fra LilleStrik.

mandag, marts 12, 2012

Endelig færdig......


Så blev jeg endelig færdig med mit farvestrålende sjal i Kauni og takket være Sonja, der også er medlem af Webstrik, lykkes det mig at få det færdig, da hun havde en god rest hun kunne undvære. Jeg kunne ikke få det stort nok og så var det jo at jeg undervejs måtte indse, at der slet ikke var nok af den Papegøjefarvet Kauni.
Sjalet vejer ca 340g og er strikket efter inspiration fra et sjal jeg fandt på Raverly, der hedder On the Right Shawl.

mandag, marts 05, 2012

Mit store Kauni sjal

Jeg er ved kanten af mit store sjal, der egentlig ikke kan kaldes for et sjal, da det nærmere er et slag. Det bliver stort dejligt og perfekt til at pakke sig ind i :-) Jeg glæder mig til at få det helt færdig, nu er det ved at være for stort at sidde med.

lørdag, februar 25, 2012

Lørdagshygge hos Inge



Jeg har i dag tilbragt en lørdagen med en håndfuld skønne kvinder, hos Inge, der havde indbudt til strik-in i sit smukke hjem.
Tak Inge for en dejlig dag, det var lige noget jeg trængte til. Inges mand havde stået for maden og jeg siger jer, vi manglede ikke noget, det hele var så lækkert. Tak for stor gæstfrihed, som det kan ses på billedet, flyttede vi jo nærmest ind, med alt vores garn.
Og til "håndfulden af kvinderne" tak til Hanne, Anette,  Susanne, Kristine, Annette og Inge...hammersjovt som altid :-)

torsdag, februar 09, 2012

Striber i lange baner


Det bedste tv-strik i lang tid.....måske lidt kedeligt....men der bliver brugt garn fra lageret. Et sjal strikket i Kauni i de flotteste farverige striber, helt ligesom det Annette er i gang med.
God weekend til jer alle :-)

søndag, februar 05, 2012

Min drøm.....



I går pakkede vi madpakke, fyldte kaffe på termo og lidt af de søde fastelavnsboller kom også med. Vi kørte over Fyn og videre til Langeland, for vi holder så meget af den natur. Smukt det var der, hele landskabet var dækket af et smukt lag sne, som var det silke af den fineste kvalitet. Vi så stranden ned til Langelandsbæltet og nød farverne ved Svendborgsund. Min drøm er, at finde et lille sommerhus, med bare en cykelturs længde til vandet, beliggenheden er ikke så vigtig, for der er så mange smukke steder i Danmark.
Hvad er din drøm?

fredag, februar 03, 2012

Klar til weekend.....

Mens kulden raser udenfor, sidder vi indenfor i varmen og nyder de friskbagte fastelavnsboller og de velduftende jordbær fra Spanien. Egentlig en sjov sammenblanding, måske et tegn på, at vi langsomt nærmer os foråret.....bare tanken om danske jordbær....jeg ber til at de vil komme tidligt i år.
Indtil da, vil jeg nyde den smukke natur vi har lige nu, koldt ja men hvor er vi dog heldige.....blå himmel, den smukkeste sol og så den hvide sne, der ligger som et fint tæppe overalt.
God weekend til dig og dine :-)